Kædeprinter
(eller: kædeskriver).
Linieprinter til hurtig udskrivning af store datamængder. Tegnsættet er på kædeprinteren anbragt på et bånd, der med høj hastighed løber hen langs linien. Hamre i hver skriveposition slår herefter papir og farvebånd ind mod kæden, netop når det ønskede tegn befinder sig i den ønskede position. Derved resulterer eventuelle justeringsunøjagtigheder i, at tegnene kommer til at stå lidt for tæt eller fjernt fra hinanden, hvilket ikke støder øjet i så høj grad som ved tromleprinterprincippet, hvor tegnene kan "hoppe" på linien.

