Internettets historie
Selv om Internettet er kommet frem for mindre end 30 år siden og dets "fædre" stadig lever, er den definitive historie endnu ikke skrevet, og der vil derfor kunne være forskellige, til dels modstridende oplysninger om den, afhængigt af kilden. Dette er en naturlig omstændighed ved samtidshistorie, og er særligt tydeligt i et edb-udviklingsmiljø, hvor man ofte snarere koncentrerer sin indsats om projekterne end om at arkivere dokumenter med henblik på eftertiden. Derfor bygger edb-historie meget på, hvad deltagerne erindrer, hvilket ofte først nedskrives og offentliggøres lang tid efter, at de pågældende begivenheder har fundet sted.
Internettets historie beskrives med disse forbehold kort i det følgende under overskrifterne "USA: ARPANET", "USENET", "Andre net", "Europæiske net", "Det globale Internet", og "Nye tjenester".
==== USA: ARPANET ==== Internettet har rødder i forskellige studier af datamaskiners anvendelse til kommunikation foretaget i USA omkring 1965. Disse studier førte til dannelsen af ARPANETTET i 1969. ARPANETTET var beregnet på at tillade deltagerne i forskningsprojekter under DARPA at dele computerressourcer. DARPA er en forkortelse for Defense Advanced Research Project Agency, et agentur under USA's forsvarsministerium "Department of Defense", forkortet DoD.
ARPANET, som blev sat i drift første gang i september 1969, blev rammen omkring udviklingen af Internet arkitekturen og TCP/IP-protokollerne. Det oprindelige ARPANET blev delt i en militær (MILNET) og en ikke-militær del i 1983. Nettet gik over til at bruge udelukkende TCP/IP i 1982.
De første applikationer i nettet var terminaladgang og filtransport. Elektronisk post var ikke med i planerne fra starten, men kom til efter 1972. Der anvendtes faste lejede linier og specielle minicomputere hvortil værtsmaskinerne tilkobledes. Liniehastighederne var i starten 56 kbit/s. Da nettet skulle være robust over for fejl på linierne, anvendtes en teknik, hvorunder hver minicomputer (IMP) blev forbundet til mindst to andre IMP-maskiner, og IMP-maskinerne kommunikerede så indbyrdes om, hvilke ruter igennem nettet der til enhver tid var bedst. Dette er et tidligt eksempel på den teknik, der kaldes "packet-switching" med adaptiv rutning, på dansk pakkekobling, som også anvendes i det danske datapak-system.
De tilkoblede maskiner var (efter datidens målestok store) mainframes, og visse af dem var specialfremstillede.
==== USENET ==== Internettet har også andre rødder. Med udbredelsen i universitetsverdenen af minicomputere, der kørte UNIX, fulgte muligheden for på en billig måde at realisere simple kommunikationsformer brugerne imellem. Applikationerne var elektronisk post og netnews. Teknikken, der anvendtes, var baseret på en simpel kommunikationsport som den, der sidder i en PC, telefonlinier (1200/2400 bit/s) og modemer, og på en enkelt programmelpakke ved navn UUCP (UNIX-to-UNIX Copy), udviklet i 1976. Deltagerne i det opståede samarbejde organiserede sig i 1979 i USENET.
Med fremkomsten i 1980'erne af lokalnetteknologien, blev ARPANETTET i høj grad snarere anvendt til sammenkobling af lokalnet end af enkeltstående store datamaskiner. Da der i samme periode skete en opsplitning af ARPANETTET i en militær og en ikke-militær del, blev det muligt også for institutioner uden forsvarskontrakter at koble sig på nettet. Hermed var en kritisk masse nået, så forskningsinstitutioner uden en tilkobling blev undtagelsen snarere end reglen, og dette konkurrencemoment stimulerede væksten. Det fremmede også udviklingen, at UNIX i Berkeley-udgaven (BSD 4.2 fra 1983) blev distribueret med nettets standardprotokoller (TCP/IP-familien) uden ekstra betaling.
==== Andre net i USA og internationalt ==== Da tilslutning til ARPANETTET endnu kun var tilladt for dem, der havde kontrakter med DARPA, var forskningsverdenen (og herunder specielt den amerikanske universitetsverden) i slutningen af 1970'erne delt i to dele: dem med netadgang (og dermed elektronisk post) og dem uden. For at undgå en situation, hvor et universitet havde valget mellem forsvarskontrakter eller at være andenklasses (netmæssigt), oprettedes alternative net, blandt andet CSNET (1981), SPAN, HEPNET og BITNET (1981). Disse er enten nedlagt igen, eller opfattes som en del af Internettet. ARPANETTET afløstes i 1990 af NSFNET (NSF står for National Science Foundation, der svarer til de danske forskningsråd). NSFNET er nu afløst af et antal landsdækkende backbones, leveret bl.a. af kommercielle virksomheder som MCI, SPRINT og UUNET Technologies.
Institutioner uden for USA havde allerede fra starten haft mulighed for at koble sig på ARPANETTET, hvis de havde en kontrakt med DARPA (dette var tilfældet allerede i 1973 for institutioner i Storbritannien og Norge, som begge var NATO-lande). Tilkoblingen var dog så økonomisk ufordelagtig, at kun få institutioner i Europa havde mulighed for det. Da det UUCP-baserede USENET derimod var så meget billigere, var hoppet over Atlanterhavet ikke den store forhindring, og allerede i starten af 1983 var UUCP-nettet nået til EUROPA i form af EUNET med en forbindelse til Danmark, som indbefattede det senere DKNET.
==== Europæiske net ==== I midten af 1980'erne havde et større antal europæiske lande etableret nationale net for forskningen. Da det amerikanske Internet samtidig anerkendte Europa som en ligeværdig partner, blev de økonomiske forhold gunstigere, og der blev der oprettet et antal faste transatlantiske forbindelser, en forudsætning for at kunne benytte IP snarere end UUCP. Der var dog ikke mange lande, der benyttede TCP/IP-familien på dette tidspunkt, men udvalgte tjenester som elektronisk post kunne alligevel benyttes på tværs af netgrænserne, idet konverteringen skete i såkaldte gateways. Den IP-baserede del af Internet nåede Danmark i form af DENet via NORDUnet i 1988 og gav derfor fra dette tidspunkt mulighed for at udnytte alle Internettets tjenester for institutioner der var tilkoblet i DENet med en direkte linie.
==== Det globale Internet ==== På dette tidspunkt var det uklart, om Internettet kun bestod af en række samarbejdende net i USA, eller også omfattede de tilkoblede net i resten af verden (tilkoblingerne omfattede på dette tidspunkt også lande i Syd- og Mellemamerika, Asien og Australien); ligeledes var det uklart, om også UUCP-verdenen mv. var en del. Dette skyldes for en stor del, at elektronisk post var almindeligt udbredt i alle nettene, og at en bruger vanskeligt kunne se grænserne. Denne skelnen mellem det "rigtige" Internet og de "andre" er ikke længere særlig relevant, og den almindelige holdning er, at Internettet er summen af alle de net, som tillader brug af internet-protokollerne.
==== Nye tjenester ==== Med de faldende priser på lager (og maskiner generelt), var det i 1980'erne ikke det store økonomiske problem at oprette arkiver med dokumenter, programmel og data. Adgangen til disse gennem internet FTP forstærkede Internettets anvendelighed og popularitet. Tilvejebringelse af samlinger af information havde indtil da været forbeholdt de store informationsbaser. I 1991-93 opstod der nye tjenester på Internettet, gopher, World Wide Web og WAIS. Med disse sammenkædedes en meget stor mængde information, således at det var muligt ved brug af nettet at finde frem til en forbavsende varierende mængde oplysninger om næsten hvad som helst. Dette har yderligere forstærket nettets popularitet. Da samtidigt antallet af brugere er vokset meget kraftigt, er det blevet attraktivt selv for mindre erhvervsvirksomheder at koble sig på Internettet, set som alternativ til traditionelle kommunikationsformer som telefon, telefax og brevpost, omdeling af kataloger og annoncering i medierne.
Internettet er vokset fra at bestå af ét net med en snes værtsmaskiner til at bestå af hundredtusinder af subnet med et antal tilsluttede computere, der vanskeligt lader sig tælle, men formodentlig kun kan angives med et ottecifret tal.
ARPANET og NSFNET var finansieret centralt, og en del forskningsnet i Europa finansieres stadig ved statsmidler. Internettets infrastruktur leveres i dag hovedsageligt på kommercielle vilkår, og betales herved af de tilsluttede organisationer og enkeltbrugere.
