Internettet

Navnet Internettet (eng. the Internet, også the Matrix, Nettet, Spindet) dækker over et meget stort datanet, som uden tvivl er Jordens største internet. Det er sammensat af en lang række samarbejdende datanet, og den ældste del er oprindeligt udviklet til brug i den amerikanske forskningssektor, og hvad det dækker over kan derfor til tider være vanskeligt at angive nøjagtigt. For mange er ordet synonymt med det, man kan nå via en browser til World Wide Web. For andre dækker ordet alle, der kan nås via e-mail, og atter andre betragter Internettet som en enorm samling arkiver, hvorfra dokumenter, programmer, billeder og meget mere kan hentes.

I artiklen Internettets historie findes en kort gennemgang af udviklingen, der har resulteret i Internettet. Her følger afsnit om teknik, services, organisation, Internettet i Danmark og folklore.

==== Teknik ==== Den fysiske del af Internettet består grundlæggende af lokalnet og forbindelser imellem disse. Forbindelserne er i høj grad arrangeret hierarkisk, således at lokalnettene tilsluttes til regionale og nationale net, der har høje interne hastigheder, de såkaldte backbone-net. Disse er så forbundet via internationale linier med høj hastighed.

Der anvendes stort set alle former for ledninger, fra relativt langsomme telefonlinier til hurtige, faste forbindelser, der for den centrale del i USA anvender hastigheden 45 Mbit/s og 155 Mbit/s. I Danmark anvendte DENet (nu DAREnet) i starten 2 Mbit/s på hovedstrækningerne; disse blev i 1996 omlagt til 34 Mbit/s over ATM. DKNET brugte traditionelt hovedsageligt opkaldslinier. Brugertilkobling sker nu under brug af stort set alle tilgængelige metoder, f.eks. ved modem over telefonlinier, ISDN, ADSL og faste linier med forskellige hastigheder.

Internt hos brugerne anvendes i høj grad Ethernet; visse steder anvendes 100 Mbit/s FDDI. De fysiske net består herudover af broer og routers. Driften og koordinationen varetages af en lang række organisationer; i Europa kan nævnes RIPE, EBONE, Europanet og NORDUnet, i Danmark f.eks. DAREnet og Sektornet. Hvis der er flere backbone-net i et land, kan disse være forbundet i en national Internet Exchange (IX), i Danmark DIX. Der er internationale Internet Exchanges i f.eks. Stockholm.

Brugeres tilslutninger kan ske på flere forskellige måder. Den enkleste er terminaladgang (login) via modem og telefon til en maskine med Internet-adgang. En maskine med Internet-programmel kan bruge en simpel UUCP-lignende adgang, eller anvende SLIP eller PPP via et af de offentlige net. Den dyreste, men også potentielt mest fleksible er IP over enten ISDN, ADSL eller en fast forbindelse til en Internet backbone-knude.

De anvendte protokoller begrænser sig ikke til internet-protokollerne i TCP/IP-familien, men disse er klart grundlaget for Internettets succes, idet de gør Internettet til et åbent net. Protokoller fra konkurrenten OSI (ISO's Open Systems Interconnection) har ikke fået nogen særlig betydning, da billigt og lettilgængeligt programmel ikke kom frem på det rigtige tidspunkt. Større dele af nettet stiller ikke krav til protokollerne ud over de to nederste lag i OSI-modellen, og kan derfor kaldes multiprotokolnet. Applikationerne baserer sig ikke kun på TCP/IP-aplikationsprotokollerne, idet såvel OSI-protokoller som leverandørspecifikke protokoller (f.eks. SNA, DECNET eller PC-protokoller) forekommer. Der er derfor mange gateways i Internettet.

Da Internettet er meget stort og ansvaret for drift mv. er i hænderne på mange forskellige organisationer, er der to hovedproblemer, sikkerhed og driftskvalitet.

Sikkerheden i forbindelse med hacking, virus og denial of service har jævnligt været fremme i pressen, og bekymringer om dette kan nok være en væsentlig hindring for nettets udbredelse i erhvervsvirksomheder. Der er i den anledning i mange af de deltagende net indført visse restriktioner, der nok ikke forhindrer sådanne angreb, men gør dem mere besværlige at udføre. En måde er at indskyde en maskine, kaldet en firewall (brandmur) mellem Internet-tilslutningen og det lokale net. Elementære sikkerhedsprocedurer som gode password og overvågning af netforbindelsen vil i alle tilfælde være nyttige.

Af generelt arbejde med sikkerheden i Internettet kan nævnes Kerberos, der giver autentifikation gennem en pålidelig tredjepart; PGP (Pretty Good privacy) og PEM (Privacy Enhanced Mail), som giver mulighed for kryptering af elektronisk post; SSL og SSH, som er generelle sikkerhedsmekanismer for brug af nettet.

Virus har indtil slutningen af 1990'erne ikke har været et problem af betydning, idet programmer sjældent har været overført i oversat form og derefter afviklet på systemer med et svagt sikkerhedssystem. Med Java og muligheden for direkte udførelse af programmer hæftet ved elektroniske breve er virus dog nu blevet et problem, der skal gøres noget ved. Nettet giver mulighed for en andre sikkerhedsrisici; som eksempel kan nævnes Internet ormen, som ved sin opførsel blokerede brugen af mange computere i USA. Den var ikke destruktiv, men beslaglagde alle ressourcer i de berørte systemer og forhindrede derfor normal adgang til dem. Den spredte sig selv ved at udnytte nogle uhensigtsmæssige implementationer af to applikationer.

==== Services ==== De vigtigste tjenester på nettet er informationstjenesterne (se f.eks. WWW), elektronisk post og filtransport, og terminalopkobling er almindeligt anvendt. Herudover findes specielle tjenester, der dels er interne infrastrukturtjenester, dels kun finder begrænset anvendelse. Blandt de mere eksperimentelle kan nævnes telefoni, radio og TV.

Protokollerne, der understøtter tjenesterne, er specificeret i dokumenter i RFC-serien; som eksempel på protokoller for de generelle tjenester kan nævnes IP, TCP, UDP, ICMP, ARP, FTP, TELNET, SMTP, NNTP, og PPP. RFC'er bruges også til at specificere andre væsentlige "standarder", som eksempler kan nævnes RFC 822 og MIME, som specificerer formatet af elektroniske breve. Visse RFC'er er internet-standarder (betegnes med STD). Disse er trods deres udbredelse blot de facto-standarder. Der er siden 1994 et vist samarbejde mellem ISO, ITU og Internettets arbejdsgrupper som IETF (se nedenfor).

Til den anden gruppe (infrastruktur) hører opslagstjenesterne Name Server/BIND, Yellow Pages/NIS og White Pages, og Network Management. Som et eksempel på specielle tjenester kan nævnes synkronisering af urene (under brug af NTP), ud fra en tidsnormal.

Ud over disse protokoller eksisterer der en gruppe, som distribueredes med BSD UNIX, de såkaldte Berkeley utilities (talk, rlogin, rsh mv.). Da sikkerheden ved disse er meget lav, begrænses brugen af dem ofte til de enkelte lokalnet.

Der er en række forkortelser (ud over de ovenfor nævnte), som hører til netverdenen:

==== Organisation ==== Der er som ovenfor nævnt ikke en egentlig Internet-organisation. Da der imidlertid er et behov for teknisk koordination og driftsmæssige aftaler, eksisterer der et antal organisationer, som varetager disse opgaver.

Den centrale tekniske side varetages af tre grupper, IAB, IRTF, og IETF. IAB, Internet Architecture Board fra 1983, har ansvaret for udviklingen af teknologien. IRTF, Internet Research Task Force fra 1989, tager af tekniske udviklingsprojekter på langt sigt, mens IETF, Internet Engineering Task Force fra 1989, har ansvaret for udvikling af tekniske specifikationer og er det forum, hvori tekniske og driftsmæssige problemer diskuteres. Der er europæisk deltagelse i mange af IETF's undergrupper. Det er IETF, der har ansvaret for RFC'er, der blandt andet omfatter Internettets standarder. Internet Society fra 1992, har overtaget IAB og er i øvrigt rammen om det internationale Internet-arbejde. ICANN tager sig af registrering af f.eks. Internet-adresser.

==== Internettet i Danmark ==== Salg af tilkoblinger til Internettet er et liberalt marked uden restriktioner. Der er derfor i Danmark over 60 indbyrdes konkurrerende leverandører (ISP'er). Herudover er der etableret et antal interessegrupper og foreninger, som f.eks. FIL.

Afhængigt af tilslutningsformen kan en bruger købe en del eller alle Internettets tjenester. Der er i Danmark adskillige FTP-arkiver, mange WWW-servere (f.eks. www.si.dk, www.danmark.dk, www.sdn.dk, www.retsinfo.dk, www.jubii.dk, www.web-index.dk), elektronisk post med gateways til den offentlige X.400, og en pilotudgave af X.500-opslagstjenesten, der bl.a. omfatter e-post oplysninger for de offentlige myndigheder.

Internettet består i Danmark i starten af 2000 stort set af et mindre antal hovednet og et stort antal mindre net (herunder brugernes lokale net). De største hovednet er DAREnet/Sektornet, Tele Danmark, Global One, Tele2 og Telia. De indgående net er efterhånden også blevet forbundne i Danmark i DIX, Danish Internet Exchange; tidligere gik det meste af trafikken mellem nettene via udlandet.

Der er i Danmark initiativer, der tager sigte på at gøre det muligt at betale for aktiviteter på nettet; se Internet handel.

==== Folklore ==== Omkring brugen af Internettet til seriøse (og mindre seriøse) formål er opstået en subkultur, som har udviklet sin egen jargon, der kaldes "net.speak". Eksempler er betegnelserne "netsurfing", "Internet Hunt", "WEB-crawler" og "WWW search engine", som alle har med WWW at gøre, og "netiquette", "spam", "holy war", "flame", "Internet chat", "Smileys" og "snail mail".

Oplysninger om subkulturen findes mange steder, og også på nettet. Her kan nævnes:

• The New Hackers's Dictionary
• The Jargon File
• netiquette, som er et sæt af regler for "god" opførsel på nettet.
• frequently asked questions (FAQ), som er en betegnelse for lister over spørgsmål, som begyndere stiller, med svar.

Ud over smileys, som er symboler a la det smilende ansigt drejet en kvart omgang (-:, kan en række forkortelser benyttes i breve mv.