Internet jura
Begreb, der ofte anvendes som samlebetegnelse for de retlige problemstillinger, som anvendelsen af åbne digitale net, herunder navnlig Internettet, giver anledning til. Problemstillingerne betegnes af og til også som retlige aspekter ved e-handel. Den nærliggende betegnelse e-jura ses endnu ikke anvendt. Når brugen af Internettet giver anledning til særlige retlige problemer skyldes det Internettets (og andre digitale nets) faktiske egenskaber.
Ved anvendelsen af Internettet sker der for det første en overførsel af bit uden atomer (en fysisk genstand). En række retsregler tager sigte på fysiske genstande, og det kan være tvivlsomt, om disse regler kan anvendes på rene bittransmissioner. Eksempelvis er Købeloven, der regulerer indenlandske køb, primært udformet med henblik på køb og salg af en fysisk genstand. Ophævelse af et køb er således blandt andet betinget af, at salgsgenstanden leveres tilbage til køberen. Det er derfor ikke uden videre klart, om loven også finder anvendelse på rene bitoverførsler. Hvis dette ikke er tilfældet betyder det først og fremmest, at lovens beskyttelsespræceptive regler i forbrugerkøb ikke finder anvendelse. Et andet eksempel er Produktansvarsloven, der som Købeloven forudsætter en fysisk genstand.
For det andet er der med skabelsen af de digitale net frembragt et medium, hvor maskiner (computere) kan foretage handlinger, som ellers er forbeholdt mennesker. En række retsregler tager sigte på menneskelige dispositioner, og det kan være tvivlsomt, om disse regler kan anvendes på dispositioner udført af computere. Eksempelvis er et løfte efter Aftaleloven bindende fra det tidspunkt, løftet kommer til løftemodtagerens kendskab. Hvis løftet er modtaget af løftemodtagerens computer, der er sat til at disponere på baggrund heraf (ofte benævnt EDI i lukkede systemer), er det tvivlsomt, om løftemodtageren kan siges at have fået kendskab til løftet, og dermed om løftegiveren har mistet muligheden for at tilbagekalde løftet. Det er tilsvarende tvivlsomt, om løftegiveren bliver bundet af et løfte fejlagtigt afgivet af hans computer (elektronisk agent).
For det tredje er Internettet globalt, mens retsregler og retssystemer normalt er territorialt afgrænset. Internettets grænseoverskridende karakter giver anledning til spørgsmål om, hvor retssag skal anlægges (værneting), hvilket lands regler der skal anvendes (lovvalg) og den territoriale afgrænsning af nationale regler. Eksempelvis kan det være tvivlsomt, om der sker en krænkelse af Markedsføringsloven, hvis der på en udenlandsk hjemmeside reklameres på en måde, der er i strid med lovens regler. Tilsvarende kan det være tvivlsomt, om brugen af beskyttede varemærker på Nettet er en krænkelse af den danske Varemærkelov (lov 162 af 21/2 1997).
For det fjerde er der med Internettet skabt et helt nyt informationsmedium. Visse regler er knyttet til et bestemt medium, og det kan være tvivlsomt, om Internettet er omfattet af disse regler. Eksempelvis kan det være tvivlsomt, om reglerne om reklamer i tv også finder anvendelse ved reklamering på Internettet. Problemet bliver navnlig udtalt, fordi medierne i disse år i stadigt stigende grad integreres (ofte kaldet konvergensproblemet).
Herudover er der en række retshåndhævelsesproblemer, der ikke kan karakteriseres som egentlige retlige problemer. Eksempelvis er det utvivlsomt, at spredning af børneporno og piratkopieret musik på Internettet er ulovligt, men der kan være praktiske vanskeligheder forbundet med at retsforfølge disse lovovertrædelser (jvf. Justitsministeriets betænkning 1377/1999 om børnepornografi og IT-efterforskning).
Se også lovgivning om edb.
