Imaging model

Betegnelse for den komponent af en grafisk brugergrænseflade, der varetager den faktiske billeddannelse på en dataskærm. Over for andre programmer præsenterer en imaging model skærmen som en logisk skærm, der ikke er knyttet til en given fysisk skærm med en bestemt opløsning. Imaging modellen indeholder endvidere en række primitiver til opbygning, ændring og styring af billedobjekter, f.eks. bitmaps, cirkler, kurver, skrifter og mønstre.

Imaging modellen er tilgængelig for andre programmer via et API. Vinduesystemer anvender således en given imaging model til billeddannelsen.

Forfattere: 
Tue Bertelsen
Casper Thomsen