Igangsættelsesmetode

Den fremgangsmåde, hvorved et nyt system bringes til at afløse et gammelt (eventuelt et manuelt) system. Her skal nævnes tre principielt forskellige igangsættelsesmetoder: direkte overgang, parallelkørsel og gradvis overgang.

Direkte overgang betyder, at et nyt system iværksættes i fuld udstrækning fra den første dag. Det indebærer, at alle tilknyttede nye og ændrede forretningsgange og procedurer ligeledes iværksættes i ét hug. Metoden er derfor mest velegnet til systemer, der er meget vel specificerede, af en rimelig størrelsesorden, og som er blevet omhyggeligt testet og afprøvet inden igangsætningen.

Parallelkørsel indebærer, at det nye og gamle system i en periode fortsættes sideløbende. En forudsætning herfor er, at det nye og gamle system kun afviger på uvæsentlige eller klart afgrænsede områder. Dette er sjældent tilfældet. Da det samtidig er en alvorlig arbejdsbelastning at drive to systemer parallelt, vælges denne metode kun sjældent.

Gradvis overgang kan ske ved, at et system opdeles i mindre, delvis uafhængige dele, der kan igangsættes, efterhånden som situationen kan overskues. I de tilfælde, hvor mange afdelinger skal anvende det samme system, kan gradvis overgang ske ved, at det samlede system igangsættes for en enkelt brugergruppe ad gangen. Denne igangsættelsesmetode ligger også naturligt for systemer, der udvikles ved prototyping, hvor den enkelte del af et system kan tages i brug, når den anses for færdigudviklet. Se også migrering og implementering.