IEC

International Electrotechnical Commission. En international sammenslutning af elektrotekniske komiteer. Dansk medlem er Dansk standard.

IEC udarbejder en række internationale normer inden for det elektriske område. For edb-området kan der peges på miljønormer og normer, der vedrører tilslutning af udstyr til el-nettet.

I øvrigt har IEC inden for informationsteknologi indgået et samarbejde med ISO, idet der er oprettet en fælles styrekomité JTC1 (Joint Technical Committee). Mange standarder udgives derfor som fælles ISO/IEC-standarder.

Forfattere: 
Mogens Ritsholm
Casper Thomsen