Hulkort

Databærer, som langt ind i 1970'erne var det mest anvendte middel til inddatering i computere. Hulkortet, som det så ud i den mest almindelige udformning, var et stykke karton (format 18,7 x 8,2 cm, svarende til en 10$-seddels størrelse i 1880), opdelt i 80 lodrette kolonner. I hver kolonne kunne udstanses huller i 12 vandrette positioner. Hullernes placering inden for en lodret kolonne bestemte værdien af tegnet i kolonnen. Tal repræsenteredes af ét hul, bogstaver og specialtegn af to eller tre huller. Der kunne således i et hulkort angives 80 tegn. Hulkort blev udstanset fysisk ved hjælp af en hullemaskine og indlæst i computeren via en hulkortlæser.

Hulkortteknikken har været kendt og benyttet allerede i det 18. århundrede (se Joseph-Marie Jacquard). Den moderne hulkortteknik blev dog først opfundet af Herman Hollerith i 1880. Hulkort benyttes ikke mere.