Hjemmeside

(engelsk homepage). Dokumenterne, som kan nås via WWW, kaldes ofte hjemmesider, fordi de er hjemstedet for en samling oplysninger og hyperlinks, der vedrører et enkelt emne, en enkelt person, en virksomhed, et projekt eller lignende. Hjemmesider er ofte lavet under brug af fantasifuld grafik og flot layout. Hvis man ønsker at have en hjemmeside, men ikke vil have besværet med at oprette og vedligeholde en WWW-server, tilbyder mange leverandører, at man kan leje plads på deres server. Denne omtales ofte som "WEB-hotel" eller "WWW-hotel".

Hvor der med den engelske betegnelse udelukkende menes et enkelt dokument, anvendes hjemmeside på dansk undertiden for alle dokumenter på ét bestemt WWW-sted.

Forfattere: 
Klaus Hansen
Casper Thomsen