GSM

Global System for Mobile communications, tidligere Groupe Spéciale Mobile. Oprindelig var GSM alene betegnelsen for den arbejdsgruppe i CEPT, som fik til opgave at definere et fælleseuropæisk mobiltelefonsystem. GSM er imidlertid også blevet navnet på selve tjenesten, der overordnet blev defineret i 1987, og i 1992 valgtes et mere gloriøst navn til den allerede indarbejdede forkortelse. GSM blev idriftsat i 1992, og tjenesten er nu tilgængelig i alle vesteuropæiske lande.

Også en række lande uden for Europa har indført GSM, men det bliver næppe en verdensstandard, da Japan og Nordamerika har valgt andre standarder for digitale systemer.

I modsætning til tidligere nationale systemer benytter GSM samme frekvensbånd overalt, og terminalerne kan derfor benyttes i alle lande, hvor systemet er indført (med enkelte undtagelser uden for Europa, f.eks. USA, hvor der anvendes GSM 1900 svarende til GSM 1800 i Europa).

På en måde har de nordiske landes automatiske mobiltelefonsystemer NMT (Nordisk mobiltelefon) været en af de væsentlige inspirationskilder til GSM, da NMT's store udbredelse i Norden har afdækket de potentielle muligheder i et automatisk offentligt mobiltelefonsystem.

I modsætning til NMT er GSM imidlertid et digitalt system, der i sine tjenestetilbud har ISDN som forbillede. Begrænsninger i radiofrekvenserne tillader imidlertid kun overførsel af 13 kbit/s, hvor ISDN tilsvarende benytter 64 kbit/s. Derfor må talesignalerne i GSM kodes på en særlig måde ved hjælp af en vokoder.

Da GSM er et digitalt system, er det velegnet til datatransmission, og en række særlige datatjenester tilbydes i GSM. På grund af vokoderne kan taleforbindelser ikke udnyttes til datatransmission via sædvanlige telefonnetmodemer. Det er således særlige kredsløbskoblede datatjenester, som må udnyttes til fax og data, og det er nødvendigt at omsætte signalerne ved overgang til det faste net, når der skal kommunikeres med modemer og faxmaskiner i det offentlige telefonnet. Der findes også i GSM en særlig meddelelsestjeneste, som forbindelsesfrit kan overføre alfanumeriske data til og fra en tændt mobiltelefon. Tjenesten betegnes SMS (Short Message Service).

I forhold til udviklingen i det faste net med stadig hurtigere modemer, ISDN og ADSL må man imidlertid konstatere, at datatransmissionsmulighederne i GSM forekommer stadig mere begrænsede. ETSI har derfor specificeret nye faciliteter og tjenester i GSM. Den ene mulighed vedrører samtidig gennemstilling af flere kanaler, hvorved man f.eks. ved brug af ca. 6 kanaler kan opnå 64 kbit/s. På grund af forbruget af frekvenser og en relativ høj pris vil metoden næppe blive anvendt til Internetadgang i stort omfang. Til sådanne anvendelser vil GPRS (General Packet Radio Service) være mere velegnet. GPRS er baseret på, at et antal kanaler i GSM (evt. dynamisk) tages ud af normal GSM-drift og anvendes til transport af datapakker med en protokol, der tillader fællesudnyttelse af kanalerne. Belastningen af æteren bliver dermed proportional med trafikmængden (svarende til pakkekobling) i stedet for den rene tidsafhængige belastning (svarende til kredsløbskobling) i de eksisterende GSM-tjenester. I USA er der udviklet noget lignende i form af CDPD (Cellular Digital Packet Data), der allerede er i drift i de analoge systemer.

Ligesom mange andre lande har Danmark indført konkurrence på GSM-området. På basis af en lov fra 1990 er Dansk Mobiltelefon og Tele Danmark udvalgt som operatører. Selskabernes rettigheder og pligter fremgår af tilladelser, som bl.a. indebærer, at tjenesterne skal tilbydes landsdækkende.

GSM er videreudbygget til DCS 1800 (nu omdøbt til GSM 1800), hvor systemet er flyttet op i 1800 Mhz-båndet. I Danmark er der i marts 1997 givet tilladelse til fire operatører af dette system i Danmark. Herved udbydes GSM også af Telia og Mobilix, som dog ikke har landsdækkende net i 1800-båndet. I december 1999 har Folketinget besluttet, at frigivne frekvenser fra NMT 900 skal stilles til rådighed for GSM-operatører via et udbud. GSM 900 og GSM 1800 ventes ca. 2002 erstattet af UMTS, som er under udvikling. Se også EDGE.