GIS

(eller: Geografisk Informationssystem). Et GIS omfatter programmel og maskinel til manipulationer og analyser af geografiske (dvs. arealbundne) data.

De to hovedkomponenter i programmellet er en database og et grafisk modul til præsentation og manipulation af tematiske kort på digital form. Datamodellen i et GIS er enten raster- eller vektorbaseret, idet rasterdata knytter en værdi i databasen til hver pixel i et tema, medens vektordata knytter værdier til punkter, linier eller polygoner. De fleste nyere GIS-programmer udnytter begge modeller, idet dog vektorsystemer med rasterbilleder som 'kosmetisk' baggrund er mest udbredt.

De almindeligste hardware-komponenter i et GIS er ud over en PC eller en arbejdsstation specielle ydre enheder til datafangst (tegneplade og scanner) og præsentation (højopløselighedsskærm og plotter).

Den mest basale funktion i ethvert GIS er sammensætning af lag (eller temaer) til nye lag. Eksempelvis kunne et lag, der beskriver arealanvendelse, kombineres med et lag, der beskriver områdets topografi. Herefter kunne en analyse bestå i at finde en rute for en ny vej, der forbinder to givne punkter, under minimering af uhensigtsmæssige miljøpåvirkninger, og som samtidigt undgår at passere stejle skrænter.

Begrebet GIS blev introduceret af canadieren Roger Tomlinson i 1967, men er først i de senere år blevet omsat til egentlige programprodukter især i UNIX-omgivelser og til PC'er med Windows. I midten af halvfemserne er GIS et af de hurtigst voksende software-markeder med en årlig omsætning på ca. 10 milliarder kroner på verdensplan. I Danmark er GIS nu et særdeles udbredt planlægningsredskab, bl.a i amter og kommuner.