Fysisk lag

(eller: lag 1, physical layer).

Det nederste lag i OSI. Lag 1 beskriver den fysiske adgang til omverdenen fra et slutsystem.

Det fysiske lag indeholder de mekaniske og elektriske karakteristika, som kendetegner grænsefladen mellem et slutsystem (og en transmissionskanal) mod dets omverden. Forskellige fysiske grænseflader omsættes i det fysiske lag til en standardiseret service, som anvendes af lag 2. Derved er dataoverførselslagets protokoller befriet for at tage hensyn til de forskellige måder, hvorpå en fysisk kanal kan afsluttes.

Det fysiske lag vedrører således alene kanalers afslutning og systemers tilkobling til disse afslutninger. De redskaber og midler, som benyttes til at fremføre en fysisk kanal fra en grænseflade til en anden, indgår således ikke i det fysiske lag. Netop af denne grund har der udmøntet sig en praksis, hvor kablingsprincipper i lokale net kaldes lag 0, mens selve kablernes transmissionsegenskaber fastlægges i lag -1.

I andre sammenhænge medregnes selve transmissionen af fysiske kanaler og de tilknyttede kabler, forstærkere samt fejlkorrigerende koder ukritisk til det fysiske lag. Det kan være ganske praktisk, men det har ikke noget med OSI's referencemodel at gøre.

Eksempler på standarder for fysiske grænseflader er V.24/V.28, X.21 Bis og V.11.