Funktionsstandard

Inden for OSI er der blevet udviklet en række såkaldte basisstandarder, der beskriver service og protokoller i de enkelte lag. Disse standarder er generelle, da de i videst muligt omfang skal tage hensyn til forskellige anvendelser. Derfor er der i basisstandarderne et stort antal optioner, som hver for sig kun er aktuelle i bestemte anvendelser. En given anvendelse må derfor defineres med mange referencer, hvor de nødvendige basisstandarder og optioner udpeges for hvert enkelt lag. En sådan samlet specifikation kaldes en protokolstak.

Med udgangspunkt i beslægtede anvendelser har der derfor været et naturligt behov for standarder, der samlet beskriver disse protokolstakke. Sådanne standarder kaldes funktionsstandarder eller profilstandarder, og de er internationalt blevet udarbejdet af ISO. En funktionsstandard fra ISO betegnes ISP (International Standardized Profile), og hele grundlaget for disse standarder er beskrevet i ISO TR 10000. Da OSI-protokollerne stort set ikke benyttes, er arbejdet med funktionsstandarder ophørt.