Forbindelsesafhængig

(eller: connection oriented, forbindelsesorienteret).

Inden for datakommunikation findes der to grundlæggende principper, som betegnes forbindelsesafhængig og forbindelsesuafhængig kommunikation.

I forbindelsesafhængig kommunikation må parterne indgå en aftale, inden den egentlige kommunikation kan påbegyndes. Når denne aftale er gennemført, vil der eksistere en såkaldt forbindelse eller samtale mellem parterne. Det siges også, at forbindelsen er koblet igennem. Samtalen består, indtil en af parterne tager initiativ til at bryde den, og herefter kan de frigjorte ressourcer udnyttes til andre samtaler. Forbindelsesafhængig kommunikation kan illustreres ved telefontjenesten, hvor et signal passerer de involverede centraler, og en ringning hos modtageren skal besvares, inden samtalen kan begynde.

Aftalegrundlaget sikrer, at både slutsystemerne og de mellemsystemer, som skal ekspedere data parterne imellem, kan afsætte de ressourcer, som en ønsket samtale vil fordre. Forbindelsesafhængig kommunikation er dermed ressourcestyrende i sin natur, idet parterne har mulighed for at afvise nye samtaler, hvis belastningssituationen tilsiger dette.

For forbindelsesuafhængig kommunikation kræves omvendt ingen aftaler. Denne kommunikationsform kan illustreres ved postvæsenets pakkeposttjeneste, hvor pakker afsendes uden at advisere modtageren, og uden at afsenderen automatisk modtager en kvittering for pakkens aflevering hos modtageren.

I OSI's referencemodel kan de to kommunikationsformer fortrinsvis forekomme på lag 2, 3 og 4, og det er muligt at kombinere protokoller af forskellig type inden for disse lag. F.eks. er det almindeligt at benytte en forbindelsesafhængig transportprotokol oven på en forbindelsesuafhængig netværksprotokol (transportklasse 4 over connectionless). Det betyder, at dataenheder overføres spontant gennem nettet som datagrammer, men at parterne i dataenhederne sender blokke, der enten vedrører en forhandling på transportlaget eller er forudgået af en forhandling på dette lag.

Opdelingen mellem de to alternative driftsformer er tydeligst profileret på netværkslaget, hvor forskellige fysiske net yder tjenester af den ene eller anden type. Det er derfor naturligt at udnytte disse nets tjenester til forbindelsesafhængig eller forbindelsesuafhængig service, afhængig af nettets grundtype. Hovedregelen er, at de offentlige nettjenester, datex, datapak, telefonnettet, ISDN og telex, er forbindelsesafhængige, mens LAN typisk er forbindelsesuafhængig. Dette kan skabe vanskeligheder ved samtrafik, da OSI ikke tillader direkte samarbejde mellem forbindelsesafhængig og forbindelsesuafhængig service inden for samme lag.

Derfor kan det ved samtrafik være nødvendigt at bygge den ene type service oven på den anden. Der findes således standarder, som sikrer, at en forbindelsesafhængig netværksservice kan overbygges på et LAN ved hjælp af konvergensprotokoller. Omvendt kan en forbindelsesuafhængig service også bygges oven på en forbindelsesafhængig.

I Internettet giver protokollen TCP en forbindelsesorienteret service, mens UDP og IP giver en forbindelsesuafhængig service.