Filallokeringstabel

(eller: FAT, File Allocation Table, FAT32).

Benyttes i mange styresystemer, f.eks. DOS, OS/2 og Windows til kortlægning af filers fysiske placering på en diskette eller hard disk. En filallokeringstabel gør det muligt at placere én fil i flere ikke-sammenhængende områder på lagermediet.

Filallokeringstabellen i DOS findes normalt i to kopier pr. logisk drev og har form som en samling af hægtede lister (se liste). Hver liste hører til én fil, og starten af en liste angives som et nummer i filens indgang i filkataloget (directory). Det, filallokeringstabellens indgange udpeger, er de clusters, der hører til filen. Disse indgange består i DOS FAT af 12 bit, hvis lagermediets samlede størrelse er mindre end 10.370 KB, ellers af 16 bit, og i FAT32 af 32 bit. Der kan derfor udpeges henholdsvis 4.096, 64 Kilo og 4 Giga clusters. Når en fil slettes, nulstilles de tilsvarende indgange i filallokeringstabellen, og i filens katalogindgang ændres det første tegn i filnavnet. Da nummeret på filens første cluster ikke påvirkes af en filsletning, er det ofte muligt, om end vanskeligt, at genetablere filen, hvis det sker, inden filallokeringstabelens indgange er taget i brug af nye filer.

I NTFS anvendes en noget anden metode. Hver cluster adresseres med 64 bit. Frie clusters er ikke samlet i en liste, men angives ved, at en bit er sat i et bitmap. Clusters allokeret til en fil nås via en egentlig tabel snarere end en hægtet liste.