Fast kredsløb

(eller: lejet kredsløb, leased line, APL).

Inden for telekommunikation en forbindelse, der etableres permanent mellem to tilslutninger til telenettet. Oftest er der tale om en fast telefonkanal, som kan overføre frekvenser i området mellem 300 og 3.400 Hz. En sådan forbindelse kaldes et analogt, fast kredsløb. Disse faste kredsløb er hidtil etableret ved at udtage kanaler på hver side af centralerne, hvorefter de fysisk knyttes direkte sammen. Ved hjælp af modemer kan en sådan kanal benyttes til datatransmission op til 34.200 bit/s.

Med digitaliseringen af telenettet overføres faste kredsløb internt i telenettet som digitale signaler, selv om tilslutningen hos brugerne er analog. Brugerne kan dog også få direkte adgang til [[digital kanal|digitale kanaler]], der typisk overfører 64 kbit/s eller 2,048 Mbit/s. I det første tilfælde beslaglægges internt i nettet en kapacitet, der svarer til en telefonkanal, mens 2,048 Mbit/s svarer til 32 telefonkanaler, hvoraf dog en eller to kanaler kan være udnyttet til overvågning og synkronisering. 2 Mbit/s forbindelser fås derfor både struktureret i 64 kbit/s kanaler og ustruktureret. En særlig variant er N*64 kbit/s, som tillader stor fleksibilitet i sammenstykningen af mange enkelte 64 kbit/s-forbindelser til et center.

Faste digitale kredsløb kræver særlige regeneratorer eller modemer, tilsluttet abonnentlinien. Se også PCM og ADSL.

Digitaliseringen af telenettet medfører, at det ikke fremover bliver praktisk muligt at sammenknytte individuelle forbindelser uden om centralerne. Faste kredsløb under 2 Mbit/s produceres derfor i særskilte net, mens kredsløb over 2 Mbit/s enten gennemkobles i PDH- eller SDH-transmissionssystemerne. Et fast kredsløb kan også etableres som en permanent gennemkoblet forbindelse gennem centralerne. Et sådant fast kredsløb kaldes en semipermanent forbindelse.

De fleste faste kredsløb er såkaldte punkt-til-punkt kredsløb, der alene forbinder to parter indbyrdes. Analoge faste kredsløb benyttes dog også i multipunkt- og ringnetkonfigurationer.

For alle typer faste kredsløb betales faste afgifter i form af oprettelses- og kvartalsafgifter. Da disse udgifter er uafhængige af den førte trafik, er faste kredsløb fordelagtige, når en jævn trafik skal afvikles over længere, daglige perioder.

Der udbydes nu også faste kredsløb til 34 og 140 Mbit/s samt i et vist omfang 45 og 155 Mbit/s i SDH-strukturen. Endvidere kan faste kredsløb lejes i multiplekseret form, f.eks. som såkaldte N*64 kbit/s.

Faste kredsløb er en vigtig "råvare" for mange specialiserede teletjenester, der drives i konkurrence mellem mange udbydere. Med baggrund i Teleselskabernes tidligere eneret for infrastruktur blev der derfor i EU udstedt et ONP-direktiv for faste kredsløb i 1992. I henhold til direktivet skal en kerne af faste kredsløb (analoge, 64 kbit/s og 2 Mbit/s) stilles til rådighed overalt i fællesskabet baseret på ETSI-standarder. Direktivet foreskrev en række betingelser vedrørende information, takststruktur og leveringsbetingelser.

Direktivet er med den fulde liberalisering ændret i 1997. Kravene er reduceret, og de skal nu alene opfyldes af udbydere med en stærk markedsposition på markedet for faste kredsløb.

Efter den danske lovgivning er faste kredsløb - som noget helt unikt i international sammenligning - underlagt reglerne for samtrafik.