FDDI

Fiber Distributed Data Interface. En lokalnetstandard, der omfatter brug af lysleder-kabler i en ringnet-topologi. Den optiske teknologi har gjort det muligt at benytte 100 Mbit/s som standardsignaleringshastighed i FDDI. FDDI er oprindelig udviklet af den amerikanske ANSI X3T9 standardkomité, men videreudvikles nu af ISO, der har udgivet FDDI-standarder som ISO 9314.

Et FDDI-lokalnet er et optisk token ring-net, idet der benyttes token passing som accesmetode. Den fysiske tilslutning til ringen består af to lysledere for henholdsvis modtagelse og transmission af data. Af hensyn til at kunne tåle et brud på ringen skal et FDDI-net opbygges af to selvstændige ringe, med modsat rettet datatrafik. Sker der et brud på en af ringene, isoleres brudstedet, og signalet sendes tilbage via den modsat rettede ring. Normalt vil en af ringene have status som primær ring. FDDI-standarden rummer dog mulighed for at benytte den sekundære ring til separat dataoverførsel, hvorved den samlede kapacitet kommer op på 200 Mbit/s.

FDDI-standarden sætter en begrænsning på 1.000 fysiske tilslutninger pr. net, hvilket modsvarer 500 enheder, da hver enhed er forsynet med to fysiske tilslutninger til henholdsvis den primære og den sekundære ring. Til opbygning af prisbillige net er det dog muligt at anvende koncentratorer, der muliggør tilkobling af arbejdsstationer med kun én fysisk tilslutning. Maksimalt må der være 2 kilometers afstand mellem to nabo-enheder på nettet, og den maksimale længde af ringen er 200 kilometer.

Omkostningerne ved at etablere et FDDI-net er relativt store, sammenlignet med andre lokalnet-alternativer. Derfor har FDDI mest været anvendt som forbindelsesnet (også kaldet backbone-net) mellem flere almindelige lokalnet med lavere hastighed (bl.a. Ethernet og token ring). Da de nye lokalnettyper som Fast ethernet er relativt billigere, er disse på vej til at træde i stedet for FDDI.