Fællesmængde
(eller: intersection).
I mængdelære betegnelsen for en operation på to mængder, der som resultat giver mængden af de elementer, der både findes i den første mængde og i den anden mængde.
I den relationelle datamodel er en relation en mængde og en tupel et mængdeelement. Derfor bliver fællesmængde i en relationsdatabase til en funktion på to relationer, der som resultat giver en relation, der indeholder alle de tupler, der både er i den ene relation og i den anden relation. Se figur under relationsdatabase.
Se også foreningsmængde.

