EPJ

Der er et væsentligt behov for at stille spørgsmålstegn ved paradigme antagelserne her.

Artiklen afspejler en masse teknisk viden, men det er slående så system-centrisk et paradigme, der her er tale om. Det er en typisk teknologisk tilgang uden den store forståelse for hverken mennesker, sikkerhed eller økonomi. Borgeren betragtes som en maskine der skal repareres, organisationen og økonomien som en maskine der skal styres og andre hensyn skal man kommunikere sig ud af.

Tilgangen dikterer at det bliver dyrt, dårligt og usikkert. Det skaber en masse problemer relateret til planøkonmisk/kontrolstyrede samfundsprocesser som aldrig kan blive hverken effektive eller tilpasse sig behovene. Sikkerheden undermineres fordi man ligger kontrollen centralt hvor den ikke kan beskytes i stedet for at distribuere nøgler i forhold til de primære interessenter. Innovationen og dermed overgangen til eksport og nye vidensvirksomheder ryger fordi systemet ikke orienteres mod behov og samarbejde, men mod styring og kontrol. Retssikkerheden ryger inden man har nået at skrive EPJ.

Et mere digitalt orienteret paradigme ville tage udgangspunkt i BORGERENS behov og interesser FØRST og dermed også sekundært i borgerens og samfundets interesse i den bedste og billige service. Informationsprocesser og værdikæder starter og slutter hos slutkunden - ikke hos udbyderen.

Man ville fokusere på borgerens egen profilstyring og kommunikation, samt indirekte i samarbejde med rådgivere de behovsdrevne behandlingsprocesser som udløber heraf.

Forskellen ved en overgang fra en systemcentrisk til et borger/behovs centrisk paradigme er ikke enorm i form af de teknologier, som inddrages - men i forskel i effekt og tilpasningsevne. Den eneste måde at effektivisere et komplekst system er ved at sikre at kontorllen er sammenfaldende med de stadigt mere detaljerede behov, mens øvrige hensyn bliver sekundære.