EBCDIC
Extended Binary Coded Decimal Interchange Code. 8-bit de-facto tegnsætstandard, der er det dominerende tegnsæt på mange store computere.
Ved indkodning på hulkort blev anvendt Hollerith-koden, der senere i forbindelse med overgangen til elektronisk databehandling blev udviklet til 6-bit koden BCDIC (Binary Coded Decimal Interchange Code). Senere blev tilføjet en syvende bit for paritetskontrol, f.eks. ved registrering på 7-spors magnetbånd.
EBCDIC er senere blevet udviklet af IBM som en 8-bit kode, der har et tegnrepertoire på 256 tegn. EBCDIC findes i en lang række nationale varianter, idet grundversionen kun indeholder engelske/amerikanske nationale tegn. EBCDIC findes i en international udgave, EBCDIC Multilingual Page. Dette tegnsæt har samme tegnrepertoire som ISO 8859/1 og kan derfor afbildes over i dette tegnsæt.
Velkendte terminalprotokoller som IBM 3270 forudsætter anvendelse af EBCDIC.

