Domain Name System
(eller: DNS, Domain Name Service, Domain Name Server).
En vigtig komponent i større datanet, som f.eks. Internettet.
Et DNS-system implementerer en distribueret database, hvori der er lagret de oplysninger knyttet til et navn ("domain name"), som er essentielle for nettets grundlæggende interne services. Databasen kan opfattes som en række adskilte logiske databaser, der hver indeholder information lagret i en bestemt type poster ("records"). Med domænenavn menes et navn, som er opbygget hierarkisk i analogi med postadresser, som f.eks. gandalf.research.dataman.dk.
Den vigtigste logiske database ("A records") i Internettets DNS indeholder information om de IP-adresser, der hører til en maskine med et givet navn; denne database gør det muligt for brugere og applikationer at benytte navne, når forbindelser i datanettet skal etableres, i stedet for adresser. Se også nameserver.
Af andre logiske databaser i Internettets DNS kan nævnes den ("MX records"), der indeholder information om sammenhængen mellem en elektroniske postadresse og domænenavn på en værtsmaskine, som kan påtage sig ansvaret for at levere posten til bestemmelsesstedet (i mange tilfælde destinationen selv).
Databasen er opdelt i et antal dele (zoner), som hver er lagret på den maskine, som er primært ansvarlig for data. Derudover kan sekundære kopier fordeles efter behov, således at nettrafikken i forbindelse med opslag begrænses. Endelig kan data opbevares i kortere tid i en lokal cache.
Internettets DNS er specificeret i internet STD 13, i form af RFC 1034 og 1035. I forbindelse med OSI er defineret en tilsvarende facilitet directory systems.
