DoD-standard

Verdens største køber af edb-programmel er det amerikanske forsvarsministerium, Department of Defense (DoD). Derfor har det stor betydning, at DoD har fastsat nogle standarder for, hvilke krav, programmel skal opfylde, før DoD vil købe det.

DoD-standard 2167A handler eksempelvis om, hvordan systemudvikling bør foregå, hvilke faser der bør indgå, hvilke dokumenter der bør udarbejdes, samt hvilke fremgangsmåder der bør anvendes.

Forfattere: 
Jan Pries-Heje
Casper Thomsen