Directory (A)

(eller: katalog, mappe, folder).

Indholdsfortegnelse i et filsystem. Benyttes specielt ved filsystemer i styresystemerne DOS og OS/2. I de dansksprogede versioner er directory lidt misvisende oversat til bibliotek.

Hvert DOS-directory har et antal indgange, bestående af 32 byte, der indeholder filnavn, extension, attributter (read-only, skjult fil, system-fil, subdirectory (underkatalog)), arkiv-bit, dato og klokkeslæt for sidste ændring, et cluster-nummer for filens begyndelse og filens størrelse, angivet som antal byte.

Subdirectories blev mulige fra og med DOS version 2.0 og giver mulighed for en UNIX-lignende træstruktur i filsystemet. Et subdirectory er selv en fil, bestående af de nævnte 32-byte indgange. Det eneste directory pr. logisk drev, der ikke er et subdirectory, kaldes roden. Roden har i modsætning til subdirectories et fast antal indgange og er placeret et bestemt sted på lagermediet, nemlig lige efter filallokeringstabellerne.

I UNIX benyttes også directories, men indgangene er her meget simplere. De består hver af 16 byte, hvoraf de 14 benyttes til filens navn. De sidste to byte er et nummer på filens Inode.

I OS/2 er det muligt at lade nogle logiske drev benytte DOS-filsystemet og andre det såkaldte HPFS (High Performance File System). I HPFS er directories arrangeret i træer, sorteret efter filnavn og anbragt i et bånd på op til 8 MB nær diskens midte. Filnavne kan være på op til 254 tegn, ligesom blanktegn, mere end ét punktum samt andre specialtegn er tilladte i HPFS-filnavne. Som i UNIX - men modsat DOS - gemmes filnavne med blandede små og store bogstaver.