Digitalisering (B)

Siden midten af 1970'erne er det offentlige telenet undergået en gradvis omlægning, som med en fælles betegnelse kaldes digitaliseringen.

Digitaliseringen omfatter for det første de transmissionssystemer, der anvendes mellem telenettets centraler. Siden 1980 er alle nye transmissionsanlæg etableret som de såkaldte PCM-systemer, der overfører telefonkanaler i form af 64 kbit/s bitstrømme. PCM-systemerne overføres med digitale linieanlæg via parkabler, koaksialkabler eller lysledere. De digitale transmissionssystemer har således helt fortrængt de tidligere analoge FDM-systemer. PCM-systemerne erstattes nu igen gradvist af SDH, som giver større fleksibilitet.

Digitaliseringen omfatter endvidere de offentlige centraler. Frem til 1980 fandtes udelukkende analoge centraler, som alene kan koble analoge signaler. I dag er alle nye centraler imidlertid digitale, idet de er baseret på kobling af 64 kbit/s bitstrømme.

Den kombinerede effekt af digital transmission og digital kobling i centralerne resulterer i et telenet, hvor telefonsamtaler i alle nettets indre dele overføres som digitale signaler. Dette telenet kaldes også IDN (Integrated Digital Network) for telefoni. IDN resulterer ikke umiddelbart i nye transmissionsmuligheder, der kan tilbydes abonnenterne, da digitaliseringen alene berører nettets indre overførsel af telefonsamtaler. Dette ændres imidlertid med ISDN, hvor abonnenterne vil få direkte adgang til det digitale net via den digitale abonnentlinie.

Med udgangen af 1998 var alle telefonabonnenter tilsluttet digitale centraler.