Digital central

I det offentlige telenet en central, som er indrettet til at koble samtaler i form af 64 kbit/s bitstrømme. I den digitale centrals koblingsdel samles de ankommende 64 kbit/s kanaler til bitstrømme med meget stor bithyppighed ved brug af tidsdelt multipleksering. De afgående kanalers bitindhold er på tilsvarende måde uddraget af en fælles hovedstrøm. Koblingen i centralen beror nu på, at den afgående og den ankommende hovedstrøm gennemløber hvert sit skifteregister. Ved at flytte bit på de rigtige tidspunkter fra det ankommende til det afgående register kan det opnås, at en bestemt ankommende kanals bit videreføres i en bestemt afgående kanal. Der er altså effektivt sket en sammenkobling af de to kanaler.

I praksis er større digitale centraler ofte opbygget af flere indbyrdes forbundne koblingsblokke. I sådanne tilfælde vil koblingen af en samtale ske gennem flere passager af skifteregistre, og der kan derfor opstå spær i centralen.

Den første digitale central i det danske telenet var en transitcentral, som blev idriftsat i Kolding i 1980. I 1984 blev den første digitale abonnentcentral idriftsat i Stege, og siden dette tidspunkt har alle nye centraler i telenettet været digitale. Ultimo 1998 var alle danske telefonabonnenter tilsluttet en digital central.

Selv om betegnelsen digital central er knyttet til koblingsteknikken, forbindes digitale centraler ofte med de ekstra faciliteter, f.eks. "gør det selv tjenester", som tilbydes til abonnenter under digitale centraler. Muligheden for at tilbyde disse faciliteter skyldes imidlertid ikke udelukkende at centralerne er digitale, men at alle digitale centraler også er programstyrede centraler.

Digital kobling er også den fremherskende teknik for PABC'er, som derfor ofte benævnes digitale PABC'er.