Differensmængde

(eller: mængdedifferens).

I mængdelære betegnelsen for en operation på to mængder, der som resultat giver mængden af de elementer, der findes i den første mængde, og som ikke findes i den anden mængde.

I den relationelle datamodel er en relation en mængde og en tupel et mængdeelement. Derfor bliver mængdedifferens i en relationsdatabase til en funktion på to relationer, der som resultat giver en relation, der indeholder alle de tupler, der er i den ene relation, men ikke i den anden. Se figur under relationsdatabase.

Forfattere: 
Troels Andreasen
Casper Thomsen