(eller: DtP, men ikke DTP).
Populær betegnelse for det at kunne producere sats til publikationer "på sit skrivebord". Formelt kan desktop publishing defineres som: en sammenhængende proces, der ad elektronisk vej ved brug af almindeligt tilgængeligt edb/PC-udstyr og programmer sætter en person i stand til at fremstille dokumenter og tryksager inden for rammerne af et almindeligt kontormiljø.
Dokumenter og tryksager skal forstås i videste forstand, dvs. alt lige fra breve og rapporter til hæfter og manualer, der skal kunne produceres på en grafisk printer i en kvalitet tæt på bogtryk.
At der er tale om en sammenhængende proces betyder, at det udstyr, der benyttes, skal kunne klare alle de arbejdsopgaver, der er behov for under fremstillingen. Dvs. alle opgaver fra dannelsen af information, hvad enten dette sker via elektronisk tekstbehandling, eller ved scanning af et billede, til det færdige produkt, produceret på en laserprinter.
Udstyr til desktop publishing består som regel af en hurtig PC - ofte baseret på en Intel Pentium processor eller tilsvarende. PC'en er udstyret med en mus, der letter formningen af satsbilledet. Ligeledes er der som regel tale om en skærm med rimelig høj opløsningsevne, alt afhængig af opgavernes natur. Til produktion af uddata anvendes næsten altid en laserprinter, men også grafiske matrixprintere og ink-jet printere kan komme på tale.
DtP-programmel benytter sig af WYSIWYG-princippet, dvs. at satsbilledet præsenteres på skærmen for brugeren omtrent identisk med den endelige udskrift.
Anvendelse af desktop publishing indebærer primært gennemførelse af det satsarbejde, der hører til udformningen af en publikation. Sats omfatter placering af tekst, tegninger og billeder i et visuelt layout. Derfor indeholder DtP-programmer en lang række værktøjer til manipulation og justering af satsen, herunder valg af skrifttyper (fonte), opsætning af margener og tabuleringer, indramning og rotation af tekst og billeder, samt placering af forskellige grafiske effekter som linier og skraveringer.
Selve grundlaget for satsen, dvs. tekst, tegninger og billeder, dannes normalt af andre programmer, der er mere egnede hertil. Derfor indeholder DtP-programmer importmuligheder for filer, genereret af andre programmer. Sædvanligvis understøttes en række af de på markedet mest benyttede tekstbehandlingsprogrammer samt en række standardiserede formater for tekst og grafik, f.eks. DCA, metafiler og TIFF.
Af hensyn til en integreret brug af sådanne programmer benyttes desktop publishing i stigende grad under en standardiseret grafisk brugergrænseflade, f.eks. Windows, som tillader parallel afvikling af flere programmer.
Sats af tekst har speciel fokus i desktop publishing programmer. For at opnå et skriftbillede, der er så tæt på professionelt bogtryk som muligt, indeholder DtP-programmer en række faciliteter, der normalt ikke er standard i almindelige tekstbehandlingsprogrammer. Det drejer sig bl.a. om evnen til automatisk at knibe bogstavskombinationer sammen til et visuelt mere tilfredsstillende hele (f.eks. AV), eller evnen til at justere ikke kun ordmellemrum, men også bogstavmellemrum, visuelt behageligt ved brug af lige højremargen. En omfattende database med korrekte orddelings-muligheder er også et kendetegn. Endelig kontrollerer DtP-programmer en række trivielle typografiske regler, f.eks. at der undgås horeunger.
På grund af den udstrakte anvendelse af grafikfaciliteter fungerer DtP-programmel mest optimalt sammen med en hurtig processor, idet billeddannelsen på skærmen ellers vil tage urimelig lang tid. Anvendelsen af laserprintere kræver endvidere, at hver enkelt side dannes for sig, inden den udskrives. Hertil gøres brug af sidebeskrivelsessprog, f.eks. PostScript eller PCL. Den omfattende formatering af tekst og grafik betyder ofte, at en udskrift fra et DtP-program kan tage lang tid (sammenlignet med udskrift fra et tekstbehandlingsprogram), medmindre den anvendte printer selv indeholder en hurtig processor.
Desktop publishing anvendes sjældent til egentlig produktion, dvs. mangfoldiggørelse af publikationer. I stedet anvendes udskriften fra et DtP-program som grundlag for fotokopiering eller offset-tryk. Ønskes speciel høj kvalitet, kan mange DtP-programmer i dag levere uddata på diskette til brug for fotosats. Samtidig er mange fotosatssystemer i stand til at understøtte de benyttede sidebeskrivelsessprog, især PostScript. På denne måde tilpasser de traditionelle trykkerier sig den nye teknologi.








