Dedikeret
Konstrueret eller anvendt til et bestemt formål. Stammer fra det latinske ord dedicere, der betyder at vie eller tilegne. I edb-sammenhæng udtales ordet med k-lyd, hvorfor dedikeret med k må betragtes som et nyt ord i dansk retstavning.
Ordet anvendes i sammensætninger, eksempelvis dedikeret computer, til at angive, at det pågældende udstyr er konstrueret med henblik på ét bestemt formål, f.eks. tekstbehandling. Se også dedikeret net.

