Dataskærm

(eller: display, screen, skærm).

Ydre enhed til udskrift af flygtig tekst og grafik. En dataskærm i forbindelse med et tastatur og kommunikationselektronik er en skærmterminal. Ofte benyttes betegnelsen dataskærm som synonym for terminal.

En dataskærm er et ganske uundværligt værktøj i interaktiv databehandling. Ved dens hjælp har brugeren mulighed for dels at se, hvilke informationer der inddateres, dels hvilke resultater computeren afleverer. Skærmterminaler begyndte i slutningen af 1960'erne at erstatte skrivemaskineterminaler, som dels var meget langsomme, dels forbrugte uanede mængder papir.

En dataskærm består af tre komponenter:

1)

en billeddannende enhed - kaldet monitoren;

2)

et RAM-lager, som indeholder den digitale information, som skal vises, og

3)

styringselektronik til at konvertere informationen i lageret til signaler, der bliver til lys på skærmen.

Komponenterne 1) og 2) findes almindeligvis samlet i en såkaldt skærm adapter eller controller.

Monitoren indeholder oftest et billedrør, men andre typer som LCD- og plasmaskærme finder dog anvendelse. De billedrørsbaserede monitorer kan enten være monokrome eller beregnet til farver. I så fald skal de som input have signaler, styrende de tre farver rød, grøn og blå. Disse signaler kan enten være digitale, såfremt skærmen er en TTL-monitor, eller de kan være analoge, hvis skærmen er en analog monitor.

Ud over selve farvesignalerne skal monitoren tilføres to synkroniseringssignaler, et, som fortæller, hvornår et billede begynder (vertical sync), og et, som fortæller, hvornår en linie begynder (horizontal sync). Disse signaler kan enten føres via separate ledninger, eller kombineret på en ledning (composite sync). Undertiden findes synkroniseringssignalerne overlejret én af farvekomponenterne, oftest den grønne.

Almindeligvis kan en monitor kun acceptere synkroniseringssignaler med ganske bestemte frekvenser. Typiske billedfrekvenser er fra 50 Hz helt op til 100 Hz, altså mellem 50 og 100 billeder pr. sekund. For at undgå, at billedet opfattes som flimrende, bør billedfrekvenser under 70 Hz undgås. På markedet findes multisync monitorer, som kan tilpasse sig både linie- og billedfrekvenser inden for et bredt område, og som derfor kan benyttes i forbindelse med mange forskellige skærmadaptere.

Bortset fra de forældede vektorskærme (se under grafisk databehandling), består det billede, som vises på monitoren, af pixler (billedelementer), hvis værdier befinder sig i RAM-lageret i skærmadapteren. Det er styringselektronikkens opgave at aflæse lagerets indhold og omsætte det til signaler til monitoren. RAM-lagerets indhold kan enten ændres under programkontrol, hvilket anvendes i all points addressable grafiske skærme, eller indholdet kan styres af en tegngenerator. Antallet af bit, som benyttes til at repræsentere hver pixel, er bestemmende for, hvor mange samtidige farver der kan vises (se nærmere under billedbehandling).

Dataskærmens evne til at vise detaljer - dens opløsningsevne - er bestemt af antallet af pixler i billedet. Dette varierer i dag fra 640 x 480 pixler på typiske VGA grafikadaptere til PC'er til 1.280 x 1.024 pixler eller mere på grafiske arbejdsstationer.