Datarepræsentation

I en computer repræsenteres data ved bitstrenge. I kildeprogrammet, der behandler data, fastlægges for den enkelte variabel - ved angivelse af variablens datatype (f.eks. alfanumerisk) - hvilken fortolkning der skal anvendes på den lagrede bitstreng.

Alfanumeriske tegn, dvs. store og små bogstaver, tal fra 0 (nul) til 9 (ni), diakritiske tegn, specialtegn samt styretegn for kommunikation og skriveenheder, repræsenteres traditionelt i computere ved 8 bit (en byte); moderne tegnsæt anvender gerne 16 bit (to byte) eller mere, jvf. Java og ISO 10646. Fortolkningen af en sådan bitstreng sker ifølge en tegnsætstandard, der fastlægger sammenhængen mellem kodede værdier og de tilsvarende tegn.

Numeriske data repræsenteres oftest som heltal, som gerne fortolkes som to-komplement tal, eller som flydende tal, som fortolkes ifølge IEEE 754, men andre datatyper forekommer.

Se også Basic Encoding Rules, External Data Representation og præsentationslaget.