Datakommunikation

Med datakommunikation forstås en proces, hvor to eller flere parter udveksler data via datatransmission. Datakommunikation kræver derfor både et fysisk system, som kan varetage transporten af data, og terminaludstyr, som kan udnytte transmissionen til en meningsfyldt dialog.

De mange delelementer, som indgår i datakommunikation, har inspireret til den systematisering af datakommunikation, der betegnes OSI.

Datakommunikation via telenettet startede midt i 1960'erne, hvor der udelukkende blev anvendt modemer, tilsluttet det offentlige telefonnet. Datakommunikation blev i starten overvejende benyttet til filoverførsel af tidskritiske data.

Op gennem 1970'erne voksede datakommunikation via telenettet med ca. 30% pr. år. I denne periode blev der fortrinsvis benyttet [[Fast kredsløb|faste kredsløb]]. Anvendelserne var overvejende transaktionsorienterede, og kommunikationen foregik typisk mellem en ekspeditionsterminal og en central mainframe.

I begyndelsen af 1980'erne blev disse muligheder suppleret med de offentlige datanet datex og datapak, som udelukkende er udviklet til datakommunikation. Anvendelserne har ændrede også karakter, idet prisbillige computere, herunder PC'er, befordrede en decentralisering af maskinel. De transaktionsorienterede anvendelser blev dermed mindre dominerende, og filoverførsel udgjorde igen en voksende andel.

I de senere år har datakommunikation været præget af ISDN og en række mere specialiserede net til erhvervsformål. Men det er især Internettet, som har billiggjort og udbredt overførsel af data. Samtidig er faste forbindelser med stor kapacitet og egentlige koblede bredbåndsnet blevet introduceret. Nogle af de hurtigst voksende anvendelser er elektronisk post, World Wide Web, EDI og Internet handel.