Databasesprog

For at benytte et databasesystem og dermed få tilgang til en database kræves et særligt databasesprog. Sprogets funktioner opdeles ofte i en del der betegnes datadefinitionssprog og og en del der betegnes datamanipulationssprog.

Datadefinitionssproget (DDL, fra engelsk: Data Definition Language) benyttes til at ændre en databases definition, dvs. at modificere databasens skema. Det kan f.eks. dreje sig om oprettelse af nye filer/relationer, tilføjelse af attributter til eksisterende relationer eller ændring i foreliggende integritetsbegrænsninger på databasen.

Datamanipulationssproget (DML, fra engelsk: Data Manipulation Language) benyttes til at læse fra (forespørge) og ændre i en databases indhold. En læseoperation på en database kaldes normalt en forespørgsel. Udover læsning af en tidligere gemt værdi eller en tidligere gemt post kan en forespørgsel benyttes til at udtrække mængder af værdier eller mængder af sammenstillede værdier. Specielt de relationelle databasesprog har stor "udtrykskraft", der muliggør avanceret manipulation med data i databasen. Det mest udbredte databasesprog er det relationelle SQL, hvortil der i 1999 blev vedtaget den tredie internationale standard SQL3, der efter vedtagelsesåret også omtales SQL/99 (se SQL).

Forfattere: 
Troels Andreasen
Casper Thomsen