Data mining

Begrebet bruges ofte i forbindelse med datavarehuse, og dækker over automatiske og statistiske algoritmer, der skal afdække nye mønstre og ikke-intuitive sammenhænge i eksisterende, ofte store mængder data i en virksomhed. Data mining vil i mange tilfælde også inddrage historiske data.

Der er for tiden stor forskningsaktivitet for at udvikle metoder og programmer til hel eller delvis automatisering af denne proces. På markedet er der allerede programmer baseret på heuristiske metoder (se heuristik) og på neurale net, men i hvor høj grad der er tale om fuldautomatiske fuld-skala metoder, er endnu et åbent spørgsmål.

Forfattere: 
Jan Gravesen
Casper Thomsen