DRAM

Dynamisk RAM. Den almindeligste form for RAM-kredse i en mikrocomputers arbejdslager. I modsætning til statisk RAM bevares bit-værdierne kun kortvarigt, typisk i 2 millisekunder. Dette skyldes, at hver bit opbevares som ladningen på en lille kondensator, koblet til en transistor. På grund af lækstrømme og andet aflades kondensatoren og skal derfor med jævne mellemrum genopfriskes (refresh). Der findes speciel elektronik til dette, men i mange PC'er er der benyttet en lidt anden løsning, idet en af DMA-kanalerne foretager genopfriskningen.

Når der sjældent benyttes statisk RAM (uden refresh-problemer) til almindeligt arbejdslager, er grunden, at en bit-celle her kræver mellem fire og seks transistorer mod én i DRAM. Bittætheden (antal bit pr. kreds) er væsentlig højere i DRAM end i statisk RAM. Dog er DRAM på vej til at blive udkonkurreret af statisk RAM i cache-lagre. Se også tilgangstid.

De første PC'er benyttede 16 kbit pr. kreds, men op gennem 1980'erne og 1990'erne er dette tal forøget til 64 kbit, 256 kbit, 1 Mbit, 4 Mbit og 8 Mbit med en fordoblingstid på ca. to år.

Især i ældre PC'er er kredsene arrangeret i såkaldte banks på motherboard eller adaptere, og hver bank består af ni kredse og styreelektronik. At en bank med f.eks. ni stk. 1 Mb kredse svarer til 1 MB RAM, skyldes, at der med hver byte følger en ekstra bit til brug ved paritetskontrol. I nyere PC'er er DRAM-kredse monteret som SIMM-moduler, hvorfra kredsene kan fjernes og indsættes uden værktøj.