DECT
Digital European Cordless Telephone. DECT er en europæisk standard for digitale trådløse telefoner. DECT anvendes endvidere i trådløse PABC'er og trådløse LAN. Karakteristiske begrænsninger er, at DECT kun kan benyttes i et lokalt område, da rækkevidden fra basisstationen til terminalen typisk er under 100 meter. DECT kan imidlertid også benyttes i forbindelse med teleporte.
DECT udnytter frekvenser i 900 MHZ båndet, og standarderne er udviklet af ETSI. Når DECT kan benyttes til mange forskellige formål, er årsagen, at DECT alene standardiserer radiokanalen og en mekanisme, der administrerer adgang til radiokanalerne uden kollision. Til gengæld vanskeliggør den manglende overordnede systemspecifikation, at der f.eks. kan udvikles DECT-systemer med større geografisk dækning. DECT er således ikke en direkte konkurrent til GSM. Den manglende overordnede systemspecifikation betyder også, at der ikke er en samlet ressourcestyring for DECT-anvendelser. Der kan således opstå problemer, hvis der ikke lokalt er et tilstrækkeligt antal frekvenser til rådighed. Der er i alt 120 kanaler a 64 kbit/s til rådighed i DECT.
Se også radiobaseret lokalnet.

