Coprocessor
(eller: hjælpeprocessor).
Coprocessorer aflaster CPU'en ved at udføre særlige instruktioner, som CPU'en ellers kun kan simulere ved hjælp af et program. I PC-sammenhæng drejer det sig især om matematikprocessorer og grafiske processorer, der udvider PC'ens instruktionssæt til udførelse af matematiske beregninger og af grafiske primitiver som f.eks. tegning af en ellipse. Se matematisk coprocessor.

