Chip

En elektronisk komponent i form af en siliciumskive med stor transistortæthed. Eksempler er mikroprocessorer, lagerkredsløb, kommunikations-controllere og kundespecificerede kredsløb (ASIC). Ordet er således synonymt med integreret kredsløb (IC), men har lidt karakter af kælenavn, og på dansk ses også brugt betegnelserne karamel eller lakrids om en chip. I så fald tænkes på udseendet af både komponenten selv og dens indkapsling.

I mindre omfang anvendes (eller overvejes anvendt) andre grundmaterialer end silicium som f.eks. galliumarsenid (GaAs). Den overvejende del af produktionsapparatet er dog beregnet på silicium.

Forfattere: 
Henning Mejer
Casper Thomsen