Central databehandling

En leveranceform, hvor udnyttelsen af edb knytter sig til et edb-center med én eller flere større computere. Der kan være tale om central fysisk adgang, drift, anskaffelser, eller vejledning af brugere.

Central databehandling var meget udbredt i databehandlingens barndom, tildels på grund af organisatoriske forhold, men måske især fordi computerne var dyre i anskaffelse, og drift og brug krævede tilstedeværelsen af speciel ekspertise. Anskaffelsesprisen var et væsentligt argument, og her gjaldt gerne Grosch's lov, at med en fordobling af prisen firdobledes ydeevnen; dette er et godt argument for stordrift. I Danmark udførtes edb-opgaver i det offentlige på edb-centre som Datacentralen (nu CSC Danmark), Kommunedata's centraler og NEUCC (nu UNI-C). Også mange servicebureauer i erhvervslivet udførte central databehandling.

Den forøgede anvendelse af terminaler, som startede i 1960'erne, betød en decentralisering af brugeradgangen, men ikke af driftsansvaret. Med udbredelsen af mindre og små anlæg i 1970'erne og specielt med PC'erne i 1980'erne er denne anvendelsesform stort set ophørt. Dette skyldes i høj grad også fremkomsten af datanet og den udbredte viden om basale edb-begreber. Central databehandling ses nu om dage hovedsageligt i forbindelse med særlige anvendelser (folkeregisteret, told og skat, motorregisteret) og specielt udstyr som supercomputere og masselagre.

Se også leveranceform, decentral databehandling, distribueret databehandling og superbruger.