CERT
Computer Emergency Response Team. CERT er den bedst kendte af flere sikkerhedsgrupper på Internettet. Brud på sikkkerheden i Internettet, f.eks. virusangreb, ulovlig indtrængen eller andre overtrædelser af sikkerhedsbestemmelser, kan indrapporteres til CERT via e-mail-adressen cert@cert.org. Foruden døgnservice omfatter CERT's formålsparagraf tillige forebyggelse og forskning indenfor datasikkerhed. CERT blev dannet af DARPA i 1988 på foranledning af en orm (se forklaring under virus) opdaget dette år. Der er i mange lande en national CERT, i Danmark under navnet DK-CERT.

