C

Systemprogrammeringssprog, konstrueret på Bell Labs i USA som en vigtig forudsætning for udviklingen af styresystemet UNIX (hvoraf over 98% i øvrigt er skrevet i C). C blev designet af Brian Kernighan og Dennis Ritchie (se K & R) i 1970, og en oversætter blev samme år implementeret til en DEC PDP-11 computer.

C er af ALGOL-familien og kendetegnet ved at indeholde de fleste af de moderne data- og kontrolstrukturer, som man kan forvente findes i et professionelt programmeringssprog. Det er dog ikke decideret et højniveausprog (3GL) på grund af sprogets mangel på restriktioner, hvilket til gengæld gør sproget velegnet til systemprogrammering. På grund af denne mangel på restriktioner siges det undertiden, at C blot er en struktureret assembler, hvilket ikke er korrekt. Derimod er C bedst egnet for den professionelle programmør.

Under designet af C og dets oversætter blev det allerede tidligt forudset, at programmer skrevet i sproget skulle kunne overføres til andre maskinarkitekturer, og det blev derfor konstrueret, så det i høj grad ikke er afhængigt af en specifik computer. Det er derfor velegnet som sprog for portable programmer (se programportabilitet), specielt da sproget i dag findes til stort set alle computere og ligeledes de tilhørende biblioteksrutiner. I C's design indgik også overvejelser om effektiv oversættelse, og det imødekommer derfor de krav til effektiv kodegenerering, som stilles i forbindelse med små computere.

UNIX-styresystemet, C-oversætteren, biblioteksrutiner og næsten alle UNIX nytteprogrammer (utilities) er skrevet i C. Ligeledes er C grundlaget for styresystemerne LINUX, Windows og OS/2. I de seneste år har der været arbejdet på at standardisere og udvide sproget. Det har bl.a. resulteret i sproget C++.