Buffer
Et midlertidigt datalager, der normalt bruges til at kompensere for den forskel i behandlingshastighed, der er mellem to enheder i et edb-system. En buffer kan være bygget ind i en ydre enhed, f.eks. en printer, eller være en del af computerens arbejdslager. Benyttelse af buffer betyder, at den hurtige enhed fylder/tømmer bufferen, hvorefter enheden frigøres til andet arbejde. Modsat kan der opstå flaskehalse, hvis buffere ikke benyttes. Ordet er beslægtet med begrebet "puffer" fra kemien og med en buffer mellem to jernbanevogne.

