Brugersprog

Begreb, anvendt om edb-værktøjer, som er beregnet på, at slutbrugere selv foretager al programmering og udvikling. Lader sig lige så lidt som begrebet "slutbruger" definere præcist, men har voksende reel betydning i takt med de muligheder, 4GL-teknologien tilbyder. Ad hoc-forespørgsler i form af regnskabsrapporter og statistikker udføres således i stigende omfang af virksomhedens administrative personale op mod centrale databaser. Dette er muligt på grund af en brugervenlig skærmdialog, der bygger på Query-by-form eller Query-By-Example, hvor brugeren ikke kender det bagvedliggende databasesprog og dets kommandoer. Fordelen består i, at programmører bliver frigjort fra arbejdet med at lave specielle udtræks- og rapportprogrammer, da brugeren selv definerer og kører disse efter behov.

Begrebet har endvidere særlig relevans for værktøjer, udviklet til PC-arbejdspladsen, hvor produkter som regneark og kartotekssystemer, og kontorautomation i det hele taget, er gode eksempler på brugersprog. Forsynet med flotte og appetitvækkende brugergrænseflader som vindue-teknikker og en gennemført menustyring, er disse produkter ofte meget kraftige værktøjer, hvor arbejdet med at lave en personlig applikation ikke opleves som egentlig programmering. Ofte er den indbyggede on-line hjælp på kontekstsensitiv form, dvs. giver hjælp om præcis den programfunktion, brugeren er ved at udføre eller udvikle.

Sprog eller værktøjer, der har karakter af brugersprog, spiller derfor en vigtig rolle i den organisatoriske forandringsproces på edb-området, hvor behovet for edb-afdelinger med mange programmører vil aftage til fordel for mere decentrale brugerstøttefunktioner, bemandet med informatikmedarbejdere i konsulent- og problemløsningsroller.