Brugergrænseflade

(eller: brugerinterface, user interface).

Betegnelse for det, en bruger ser ved brug af et program, dvs. den måde, skærmdialogen udføres på. Teknisk set vil det skærmbilledsystem, programmøren har til rådighed under programudviklingen, være bestemmende for dialogens udformning. Produktudviklingen går her i retning af standardiserede grafiske brugergrænseflader, som stadig flere programmer og værktøjer programmeres efter. Det betyder, at programmer fra forskellige udbydere betjenes ens, dvs. at brugeren kun skal lære at betjene selve grænsefladeproduktet, ikke hvordan de enkelte programmer virker.

Denne ensartethed er i sig selv brugervenlig og kendes f.eks. fra Macintosh PC'erne med deres grafiske betjeningsform. Denne har inspireret til udvikling af lignende koncepter hos konkurrenterne, f.eks. X Window eller OSF/Motif i UNIX-miljøer og MS-Windows.

Brugergrænseflade-problematikken er dog langtfra specielt knyttet til PC'er og arbejdsstationer, men har et udvidet perspektiv i forbindelse med alle de arbejdssituationer, hvor maskiner anvendes. Det såkaldte menneske/maskine-interface er blevet en videnskabelig disciplin blandt andet under betegnelsen HCI, Human-Computer Interaction, hvor målet er at udvikle brugergrænseflader, der minimerer mulighederne for fejlbeslutninger. Dette er vigtigt ved kritiske operationer som driften af et atomkraftværk, hvor udformningen af kontrolpaneler og indretning af operatørrum i sig selv er et spørgsmål om at finde frem til den bedste brugergrænseflade.

Forfattere: 
Erik Buchwald Christensen
Casper Thomsen