Bredbåndsnet

Et bredbåndsnet er et transmissionssystem, som er i stand til at overføre information i bredbåndskanaler. Bredbåndsnet kan være bygningsinterne lokale net (f.eks. FDDI) eller net, som dækker et helt byområde (f.eks. MAN). Oftest dækker begrebet bredbåndsnet imidlertid over et alment tilgængeligt landsdækkende, offentligt telenet, som kan tilbyde bredbåndskommunikation i et omfang, som er sammenligneligt med telefontjenesten.

Allerede i dag kan telenettet benyttes til faste forbindelser fra 2 til 140 Mbit/s, og der tilbydes koblede forbindelser op til 2 Mbit/s. En væsentlig større udnyttelse af sådanne ydelser kræver imidlertid udskiftning af abonnentledningsnettets kobbertråde med lysledere og en kraftig forøgelse af det overordnede telenets kapacitet. Det er måske ikke nødvendigt at føre lysledere helt ud til kunderne. Flere teknikker, hvor kobbertråden på det sidste stykke til brugeren bevares er under udvikling. Mest omtalt er ADSL (Asymmetric Digital Subscriber Line), hvor ca. 6 Mbit/s kan leveres over 3 km via kobbertråde. Det er sandsynligt, at fremtidens bredbåndsnet vil udnytte flere forskellige medier på den sidste strækning til brugerne, herunder radio, lysledere, fællesantenneanlæg og eksisterende kobbertråde.

Tidligere blev det antaget, at behovet for bredbåndskommunikation ville vokse så hurtigt, at et egentligt bredbåndsnet måtte etableres over en kort årrække. Hidtidige erfaringer tyder imidlerid på, at efterspørgslen næppe stiger eksplosivt. Det forventes derfor nu, at bredbåndsnettet kan opbygges gradvist med udgangspunkt i ATM. Sådanne net vil primært blive anvendt af erhvervslivet til meget kapacitetskrævende anvendelser.

Det er derimod endnu usikkert, om der bliver behov for et mere omfattende landsdækkende bredbåndsnet til private husstande, selv om ideer herom fra tid til anden sættes på den politiske dagsorden.

Pr. 1. juli 1995 blev bredbåndsnet inden for en kommunes grænser liberaliseret i Danmark. Samtidig er de hidtidige begrænsninger på fællesantenneanlægs ejerskab ophævet. Dermed kan distribution af TV-programmer ske i anlæg, der også udnyttes til andre bredbåndstjenester. Disse net blev således liberaliseret et år forud for den fulde liberalisering på teleområdet pr. 1. juli 1996. Formålet hermed var at fremme udvikling af nye tjenester, herunder nye tjenester i fællesantenneanlæg. Se også hybridnet.