Binær

(eller: binary).

Ordet er dannet ud fra det latinske bini, som har betydningen dobbelt, parvis, som falder to og to - og er nået til dansk via afledningen binarius. Et andet ord med lignende betydning, dyadisk, stammer fra græsk og bruges om operatorer med to operander.

Ideen om at kode vilkårlige data, f.eks. tekst, ved hjælp af kun to symboler, er overraskende nok ret gammel. Francis Bacon opfandt i 1623 et system, hvor et alfabetisk tegn blev kodet ved fem bilaterale enheder.

I forbindelse med konstruktionen af computere anvendes i dag næsten udelukkende fysiske fænomener, der forekommer i par. Her kan nævnes høj/lav elektrisk spænding, høj/lav tonehøjde, lys/mørke, eller tilstedeværelsen af en elektrisk ladning eller magnetisk plet. To tilstande kan netop repræsentere én bit, og Boolesk algebra, regning med tal og manipulering af tekster kan alle realiseres med strenge af bit. Da begrænsningen til to tilstande giver mange konstruktionsmæssige fordele, og ikke giver principielle ulemper, er moderne digitale computere udelukkende konstrueret efter dette princip. Ordet binær indgår derfor i mange edb-udtryk, f.eks. binær synkron transmission. På grund af den udbredte anvendelse er ordet binær ofte underforstået og udelades i mange tilfælde, f.eks. (binær) digital computer. Se også binært talsystem.

Ved datatransmission kan der bruges signaleringsformer, der ikke er binære, f.eks. i DTMF og V.26; dette kan give anledning til forvekslinger som den mellem baud og bit/s.