Basisbånd

(eller: baseband).

Inden for tele- og datakommunikation er basisbånd en betegnelse, der benyttes, når informationssignaler - som f.eks. bitstrømme - transmitteres med enkle tilretninger af signalskift og signaltilstande. Det signal, der transmitteres, vil derfor befinde sig i samme frekvensspektrum som informationssignalet. Hvis bithyppigheden af informationssignalet øges, vil basisbåndssignalets frekvenser øges tilsvarende. Heraf navnet basisbånd. Det princip, som udnyttes for tilretning af signalerne, kaldes også basisbåndsmodulation.

Basisbånd anvendes udbredt til overførsel af synkrone bitstrømme på parkabler, hvor princippet kan benyttes op til en rækkevidde på nogle kilometer. Det er således basisbåndssignaler, der transmitteres på den digitale abonnentlinie i ISDN, hvor der i Danmark benyttes en såkaldt 2B1Q. Hvis der udnyttes mere avancerede kodning af signalerne. Ved en mere avanceret modulation, kan der sendes betydeligt mere information gennem kablerne. Dette udnyttes f.eks. i ADSL.

Basisbåndsmodulation udnyttes også i lokalmodemer og lokalnetmodemer. Se også bifase og AMI.

Basisbånd benyttes også som betegnelse for umodulerede analoge video- eller lydsignaler.

Forfattere: 
Mogens Ritsholm
Casper Thomsen