Backus, John W.
Født 1923. Amerikansk matematiker, der var leder af den forsknings- og udviklingsgruppe, der i midten af 1950'erne i IBM-regi udviklede programmeringssproget FORTRAN, det første egentlige højniveausprog (3GL), der så dagens lys (og som stadig nyder stor udbredelse).
Backus blev senere involveret i udviklingen af programmeringssproget ALGOL, hvor han især samarbejdede med danskeren Peter Naur. Dette samarbejde resulterede bl.a. i den senere så udbredte Backus-Naur form. I 1970'erne arbejdede han med funktionsprogrammering.

