Backup
Fællesbetegnelse for de aktiviteter, der skal sikre en fortsættelse af databehandlingen, hvis der opstår fejl på udstyr, programmel, data, datamedier, kommunikationsforbindelser eller driftsfaciliteter.
Den mest omfattende driftsforstyrrelse opstår ved tab af udstyr f.eks. at computeren går tabt ved brand, tyveri eller hærværk. Backup til at imødegå en sådan situation bør være behandlet i en katastrofeplan, der bl.a. omhandler brug af backup center og aktiviteter til reetablering af normal driftssituation.
Mindre omfattende tab af driftsfaciliteter kan være udfald af elforsyning, hvor back-up er nødstrømsanlæg, eller tab af kommunikationslinier, hvor teleadministrationerne tilbyder forskellige former for dobbeltsikring og/eller hot stand by telelinier.
Fejl i computeren eller dens ydre enheder indebærer en risiko for utilsigtede driftsstop. I systemer, hvor en fortsat drift er kritisk, f.eks. procesanlæg eller store terminalbaserede systemer (f.eks. pladsreservationssystemer), anvendes fejltolerante systemer eller backup-anlæg, hvor sidstnævnte øjeblikkeligt - eller med en kort tidsforsinkelse - kan sikre en rimelig nøddrift (ofte forlængede svartider og indskrænkede operationsmuligheder). Også delvis dublering af udstyr forekommer. Udbyggede serviceaftaler er naturligvis et vigtigt backup element.
Tab af data/programmer opleves kritisk i alle organisationer. Hyppigste fejlkilder til tab af data er:
- ødelæggelse af disk (se head crash),
- læse/skrivefejl på databærende medie, og
- strømsvigt med efterfølgende nedbrud af databasen.
I alle tilfælde genoprettes tabet ved brug af sikkerhedskopier eventuelt suppleret med fejlmindskende foranstaltninger som f.eks. batteri backup.
