Babbage, Charles

1791-1871. Engelsk matematiker, der i teorien konstruerede verdens første computer. Babbages første projekt var en tabeludarbejdende såkaldt differensmaskine, en videreudvikling af bl.a. Gottfried W. Leibniz' mekaniske regnemaskine. Differensmaskinen blev færdig i en prototype i 1822, men Babbage måtte på grund af praktiske og økonomiske problemer opgive at konstruere en færdig maskine. Dette projekt blev derimod gennemført i 1853 af svenskeren Pehr Georg Scheutz og hans søn Edvard Scheutz.

Babbage gik i stedet i gang med udviklingen af en endnu mere avanceret regnemaskine: den analytiske regnemaskine, der skulle være en programstyret universalmaskine, der kunne løse alle former for matematiske problemer. De første planer var færdige i 1834, men heller ikke denne maskine opnåede Babbage at få konstrueret i praksis. En ret detaljeret beskrivelse af den analytiske regnemaskines opbygning og principper findes imidlertid den dag i dag, idet Augusta Ada Lovelace i 1843 oversatte og kommenterede et notat vedrørende Babbages maskine.

Fra dette notat ved vi, at den analytiske regnemaskine skulle kunne arbejde med 50-cifrede tal, og at den indeholdt to hovedbestanddele: Møllen (vore dages CPU), hvor selve udregningerne blev foretaget, og Lageret, hvor tal og mellemresultater skulle opbevares. Programstyringen var baseret på instruktioner præget på hulkort, udviklet af franskmanden Joseph-Marie Jacquard i begyndelsen af 1800-tallet.

Selv om det i 1906 efter flere forsøg lykkedes Babbages søn, Henry Babbage, at konstruere en brugbar regneenhed, baseret på den analytiske regnemaskines principper, er det først ved Vannevar Bush' og Howard Aikens arbejder i 1930'erne og 1940'erne, at Babbages principper for alvor bliver anvendt i praksis. Natural Science Museum i London har i 1990'erne arbejdet på at realisere Babbages planer, for at afgøre, om det kunne være lykkedes med 1800-tallets teknologi.