Asynkron transmission

Tegnbaseret transmissionsform, hvor afsenderen på et hvilket som helst tidspunkt kan påbegynde afsendelsen af et tegn. Dette indledes med et startelement, som fortæller modtageren, at et tegn indledes. Derefter følger selve tegnkoden, som afsluttes med et stopelement. Da der ikke medtages en kontinuerlig takt i overførslen, må modtageren starte en taktfølge ved startimpulsens ankomst og herefter tælle sig frem til de enkelte bit i tegnet.

[[Image:asynkr.gif|415px|thumb|Ved asynkron transmission sendes hver bit af et tegn i et element, idet "mark" er 1 og "space" er 0. Start er skift fra mark til space. Der sendes et antal elementer pr. sekund svarende til antal baud]] Asynkron transmission blev oprindelig udviklet til elektromekaniske printere, hvor den mekaniske udvælgelse af typen var direkte styret af det ankommende tegn. Med de fuldt elektroniske terminaler var det derfor ventet, at transmissionsformen ville forsvinde til fordel for de mere effektive metoder, der kan baseres på synkron transmission. Stik mod alle forventninger er asynkron transmission imidlertid stadig udbredt, idet transmissionsformen f.eks. ofte benyttes i forbindelse med PC'er. En af forklaringerne herpå er, at ingen enkelt protokol til synkron transmission har vundet en sådan udbredelse, at billige masseproducerede komponenter er til rådighed.

Asynkron transmission benyttes således i mange tilfælde via kanaler, der egentlig er beregnet til overførsel af synkrone datastrømme. Dette er f.eks. altid tilfældet, når der benyttes modemer med 2400 bit/s eller mere til transmission via det offentlige telefonnet. Det er nemlig ikke muligt at etablere asynkrone kanaler med disse kapaciteter.